| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Blæsten vækkede os til morgen. Vejrguderne havde lovet kraftig blæst og det holdt stik. Camperen vuggede godt og selv om den stod lidt i læ for den nordvestlige vind, så gik det hårdt for sig. Og selvfølgelig høres blæst kraftigere i en camper frem for et hus. Bølgerne brusede også godt mod land, selv om det faktisk var næsten fralandsvind. Kl. 7 stod vi op. Vi kunne alligevel ikke sove længere.
Efter en kop kaffe og et blødkogt æg, gik Marie amok med en støvsuger. Hele hytten skulle have en tur. Jeg skyndte at gemme mig ude i solskins- og læsiden med en barbermaskine men selv her var der ikke særlig varmt i dag. Foråret strøg til den Afrikanske kyst…
Vi var jo blevet klogere siden i går. I dag ventede vi blot på, at morgenbrødet blev leveret ved døren. Marie gik i bad og jeg ventede ved døren på, at “bageren” kom. Marie vendte hurtigt tilbage og hun mente, at bageren var kørt ind på campingpladsen, da hun var på vej i bad. “Bageren” havde åbenbart ikke satset på, at vi gad handle med hende og var kørt igen. Heldigvis havde vi lidt rester fra i går - og det smagte faktisk ikke så dårligt.
Vi fik afregnet med “hot lips” og kørte en tur ind til den næsten døde by Punta Secco. Bølgerne slog kraftigt ind og nåede helt op til husene. En udestue var allerede blevet undermineret. Her var selvfølgelig også koldt, så vi satte snuden mod nord til Vittoria. Vi nåede kun lige ud af byen, da vi blev stoppet af et færdselsuheld på en næsten lige strækning. Politiet holdt på tværs og der var ikke tegn på, at vejen blev ryddet lige med det samme. Vi vendte resolut rundt og fandt en anden vej, mens jeg tænkte, at det er lidt utroligt, at vi ikke har set flere uheld, når man tænker på, hvordan de kører. Ganske kort tid efter var der en, der overhalede os, for at svinge til venstre umiddelbart efter. Sådan en idiot, tænkte jeg. Har man virkelig så travlt, at det er nødvendigt?
Vores første stop i Vittoria var et bryggeri, som Marie havde googlet sig frem til. Det så faktisk spændende ud. Vittoria vil gøre Fredericia misundeligt med ufatteligt mange gader i et snirligt firkantet mønster. Vores normale strategi er, at finde en parkeringsplads først, men denne gang valgte vi at køre helt til bryggeriet. Eller i hvert fald til en gade tæt på. Her parkerede vi og gik hen til bryggeriet Societá Paul-Bricius & Company Srl. Det lignede et almindeligt hus og der så meget lukket ud. Det bragte minder til engang, da vi i Belgien søgte efter et bryggeri, der også lignede et almindeligt og meget lukket hus.
Vi gik lidt frem og tilbage. Marie spurgte en dame, om hun kendte til et bryggeri - og hun pegede samme hus ud for os. Så ringede vi på døren. Intet skete. En ældre mand overfor forsøgte at fortælle os et eller andet. Marie tolkede det som, at vi bare skulle blive ved. Men intet skete.
Plan B var at besøge et lokalt supermarked i håb om, at vi så kunne smage Pauls udsøgte bryg. Vi kørte lidt rundt i de lige gader og bilerne væltede ud fra sidevejene som om de havde forkørselsretten. Det var lidt svært at se på skiltene, at de havde det - men vi klarede og igennem. En meget lille Spar købmand havde næsten ikke skyggen af øl. Så jagtede vi en vinhandel i byens udkant. Det lignede mere et sted, hvor man hældte vin på flasker. Så opgav vi eventyret om at smage lokal Vittoria øl.
Næste punkt var en vingård nord for Vittoria. Azienda agricola Arianna Occhipinti. Det var en af de vine, som min gode kollega Jørgen Grønvang havde anbefalet. Porten var hermetisk lukket men jeg gav ikke op. Der var nemlig også en dørklokke og den virkede. En mand svarede tøvende “ja” til, om vingården var åben og porten blev åbnet. Vi kørte op til huset og parkerede. Vi blev budt pænt velkommen og vi malede selvfølgelig på med, at vi var blevet anbefalet netop dette vinhus af en ven fra Danmark. Den unge mand var vældig benovet men også ked af, at han ikke var i stand til at vise os rundt på vingården uden en forudgående aftale. Vi var sådan set glade for at få foden indenfor på en vingård, der overhovedet var åben. Vores vært fortalte ganske kort om deres vine og vi købte 3 flasker og en flaske af deres egenproducerede olivenolie. De lavede også selv en økologisk pasta. Den så helt brun ud, så gad vide, hvad økologisk var i denne sammenhæng. Han skyndte sig at sige, at den kunne vi tage med som en gave… Jeg tror den skal koge lidt mere end al dente!
Næste stop var ved Piazza Amerina. Vejret var stadig ikke særlig godt. Byger og kraftig blæst. I en lille by gjorde vi et holdt, for at købe brød. Vi havde set et par butikker, men de var lukkede. På vej tilbage til bilen gik vi forbi en bager, som så helt lukket ud. Men jeg tog i døren og der var åben. De gør altså ikke meget for at reklamere med, at der er åben. Vi købte et par brød og skyndte os tilbage til camperen. Hold da kæft, hvor var det blevet koldt i dag.
Så ledte vi efter et sted, hvor vi kunne spise frokost. Prioritet nr. 1: En parkeringsplads på en bakketop med fed udsigt over markerne i området. Prioritet nr. 2: En parkeringsplads. Prioritet nr. 3: Et sted på vejen, hvor vi for dælen da bare kunne få lov at holde. Men det friske brød smagte dejligt, selv om 50 % af det ene brød var et stort hul. Så tror det pokker, at det var så let.
Kursen var nu mod Piazza Amerina, hvor vi skulle se på mosaikker fra den græske periode på Sicilien. Vi kørte næsten direkte til byen og fik næsten samme oplevelse af WOW, over Piazza Amerinas placering på en bakketop med de mange huse plastret op på bjergsiden. I løbet af kort tid, havde vi zig-zagget os ned til den nederste del af byen og i løbet af ca. 10 minutter var vi ude af byen - vores bestemmelssted lå nemlig nogle få kilometer uden for Piazza Amerina. Villa Romana del Casale var et sted, hvor man havde gravet en masse mosaikker frem fra grækernes tid. Vi bestemte os for, at vi i første omgang ville køre dertil, og så finde ud af, om vi ville besøge stedet i dag. Klokken var over 15, bygerne var stadig i luften, og der var ikke noget, der tydede på, at vi kunne overnatte på parkeringspladsen ude foran mosaikkerne, så vi lod vores camperapp finde en overnatning på en “mixed-parking” i Piazza Armerina.
Fra vores plads var der en fin udsigt til en del af den gamle bydel og vi nød lidt solstråler.
Som en kompensation for vores missede bryggeri i Vittoria, fandt vi en irsk pub, hvor øllet pr. default blev serveret i pint-størrelse. Og de havde rent faktisk Guinnness på fad. Det er ikke altid, at en sådan findes på en irsk pub… Vores bartender, der var af tysk afstamning, forklarede, at det meste af pubben var reserveret til en fodboldkamp på TV i aften. Vi lovede, at vi ikke hang på så længe og så blev der serveret chips og små varme pizzaer til vores øl.
Det var næsten mørkt, da vi havde fået slukket tørsten (og bombet deres toilet). Den iskolde vind gjorde, at vi satte tempoet en kende op, for at komme tilbage til camperen. Det var faktisk pissekoldt.
Her var der plads til at skrive lidt dagbog og spille et enkelt spil på telefonen…
Aftensmaden blev lidt brød. Der var ikke rigtig stemning til andet. Frokosten var også blevet spist lidt sent.
Ved 9-tiden tørnede jeg ind.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |